LEJE SELSKABSLOKALE 2022
Lille sal kr. 3.500
Stor sal kr. 4.500
Ekstra døgn kr. 1000
Rengøringkr. 900

Selskabslokale til dit næste arrangement!

Lad vores nye selskabslokale danne ramme om jeres næste fest. Det er det oplagte valg, for her er der nemlig både naturskønt og højt til himlen. Selskabslokalet fremstår moderne og er bygget så der er godt med plads til alle gæsterne.

Alle nødvendige faciliteter finder du i samme bygning. Det gælder både toiletforhold samt et stort industrikøkken, hvor der er plads til at koge, stege og anrette. Alt nødvendigt køkkenudstyr og service finder du i vores industrikøkken, som er stor nok til at håndtere to selskaber på samme tid.

Har du børn med til dit arrangement er her masser at lave. Selskabets gæster har nemlig adgang til campingpladsens legeplads og faciliteter.

Selskabslokalerne ligger på en campingplads, og der er derfor andre gæster at tage hensyn til. Der skal derfor være ro på campingpladsen kl. 23.00 og dette gælder også arrangementer i selskabslokalerne. Lokalerne er derfor bedst egnede til dagsarrangementer. Er du i tvivl om dit arrangement kunne fungere hos os, så giv os gerne et kald og vi kan tale mulighederne igennem.

Vi skræddersyer det til dine behov

Vi ved, at hvert eneste arrangement er unikt. Der findes ikke to fester der er ens. Vores selskabslokale kan deles op i forskellige størrelser, så har du enten et mindre arrangement eller en stor fest, så sørger vi for et lokale, der passer til jeres behov.

Med plads til op til 100 personer, kan selv den store runde fødselsdag eller konfirmationen afholdes hos Randers City Camp. Og så er det vel at mærke, stadigvæk så I har fint med plads til at boltre jer på. Frygt ikke for, at dine gæster kommer til at sidde på skødet af hinanden – der er godt med plads!

Bliver I ikke helt så mange til dit kommende arrangement, har vi også råd for det. Vi har nemlig indrettet lokalet så vi kan dele det op i to lige store rum, med plads til 50 personer i hvert rum. Det betyder at du kan opleve at der er et arrangement i lokalet ved siden af, og I skal dele køkken og toiletfaciliteter. Køkkenet er indrettet så I har jeres eget område.

Selskabslokale, konference eller noget helt tredje?

Kun fantasien sætter grænser med vores selskabslokale. Om det er konference, generalforsamling, fest eller noget helt fjerde er op til dig. Der er mulighed for opsæt af professionelt udstyr, herunder flipover og skærm, så alle nødvendige faciliteter er på plads.

I forlængelse af lokalet finder I desuden en flot og nyanlagt terrasse, hvor pauser og de naturskønne omgivelser kan nydes.

Klik for at kontakte os i dag