Her mødes natur og fællesskab med livets fester
Selskabslokaler i Randers, lige ved skoven
Vores lyse og moderne lokaler danner de perfekte rammer om familietræf, barnedåb, konfirmationer, fødselsdage, jubilæer og andre af livets store begivenheder. Med beliggenhed midt i naturskønne omgivelser ved Fladbro Skov nær Randers får I en unik kombination af hyggelige selskabslokaler, en stor terrasse og grønne udeområder, hvor både børn og voksne kan nyde dagen.
Ønsker I musik, taler, lege eller andre aktiviteter, giver vores fleksible lokaler og de smukke omgivelser masser af muligheder for at skabe en personlig og mindeværdig dag. Her er der plads til både de små, intime sammenkomster og de større familiefester – alt sammen med gratis parkering og mulighed for overnatning i vores hytter og luksus shelters.
Lokaler til barnedåb, konfirmation, søvbryllup, fødselsdage og meget mere
På Randers City Camp tilbyder vi lyse og moderne selskabslokaler i naturskønne omgivelser ved Fladbro Skov, kun få kilometer fra Randers centrum. Uanset om du planlægger en barnedåb, en konfirmation, en fødselsdag, et jubilæum eller et møde, har vi fleksible rammer, der kan tilpasses netop dit arrangement.
Fleksible lokaler til op til 100 gæster
Vores moderne lokale har plads til op til 100 siddende gæster og kan nemt opdeles i to separate lokaler med plads til cirka 50 personer i hver. Hvis du lejer én af salene, kan der derfor være et andet arrangement i den tilstødende sal.
Lokalerne har adgang et veludstyret produktionskøkken. Køkkenet er indrettet, så to selskaber kan benytte det samtidig, og der er naturligvis alt nødvendigt service og køkkenudstyr til rådighed.
Smukke omgivelser skaber de bedste rammer
En af de store fordele ved vores lokaler er omgivelserne. Randers City Camp ligger midt i den grønne natur ved Fladbro Skov, tæt på Gudenåen og kun få minutters kørsel fra Randers. Her kan gæsterne nyde den store terrasse, tage en gåtur i skoven eller lade børnene lege på campingpladsens mange faciliteter.
Overnatning efter festen
Ønsker nogle af gæsterne at overnatte, tilbyder vi moderne hytter og luksus shelters på campingpladsen. Det gør det nemt at samle familie og venner ét sted uden at skulle tænke på transport hjem efter festen.
Praktisk information
Der er 5 toiletter, samt et handicap toilet og pusleplads, til privat brug for selskaber.
Af hensyn til campingpladsens øvrige gæster skal der være ro på området fra kl. 23.00 Dette gælder også arrangementer i selskabslokalerne.
Der er gratis parkering lige ved døren, samt mulighed for at lade jeres biler.